Jeg er klar til at hjælpe dig og / eller dem du holder af!
At få et godt liv handler om at finde balance, tilfredshed og mening i hverdagens små og store øjeblikke. Jeg kan hjælpe dig med at identificere og overvinde nogle af barrierer, der står i vejen for dit velvære.
Alle mennesker har brug for at finde mening, tryghed og fællesskab. Hvad det betyder er forskelligt fra person til person, men behovet er almenmenneskeligt.
Jeg fokuserer på at skabe en dybere forståelse af, hvad der gør dit liv værdifuldt, og hvordan du kan arbejde hen imod dine mål. Det gælder både dig, der er stresset, presset, deprimeret eller i en eksistentiel krise og dig, der har fået en diagnose som autisme og ADHD. Jeg tilpasser samtaler til dig, til der hvor du er og til dine unikke behov.
Det handler ikke kun om at overleve, men om at trives.








