Er det hårdt lige nu…?

Hverdagen kan føles lidt ekstra barsk lige nu…

…jeg mærker det selv!

Den ekstra energi, man kom tilbage med efter sommerferien, er ved at være brugt op, og dagene bliver kortere – for mange er det mørkt når vækkeuret ringer.

Især hvis man er en af de unge, der lige er startet på noget nyt og ukendt, begynder kræfterne nu at være udtømte. Det gælder de mange tusinder unge, der er startet på en ungdomsuddannelse i august og ikke mindst de mange unge, der er startet på efterskole. Overgangen til nye rammer, nye krav og forventninger kan nemt virke overvældende, og det er helt almindeligt at opleve en øget træthed, uro eller en følelse af usikkerhed i kroppen. Jeg har hørt flere forstandere sige, at det er nu de kan mærke trætheden melde sig hos de unge. Det er altså helt almindeligt at være træt og længes efter efterårsferien på nuværende tidspunkt!

For unge med autismespektrumforstyrrelse eller ADHD kan denne tilpasningsperiode være ekstra udfordrende, da de ofte har et særligt behov for faste rutiner og forudsigelighed, som det naturligt vil tage noget tid at skabe i et nyt miljø, og de mange ændringer kan forstyrre og skabe yderligere stress. Jeg hører det ofte i min klinik for tiden: forskellige tegn på, at de unge er ved at brænde ud, har brugt al energien, er ved at miste modet eller andet i samme tema.

Det er vigtigt at være opmærksom på disse signaler og søge støtte og hjælp. På de fleste efterskoler og ungdomsuddannelser kan man få noget ekstra støtte, hvis man har en diagnose. Man kan f.eks. få faste samtaler med en kontaktperson på efterskolen. Det har den fordel, at de voksne følger med i, hvordan man har det og kan hjælpe én til at få rettet op på noget, inden det går helt galt med overskuddet. Desuden har det en betydning, at man allerede har en aftale i kalenderen om en fast samtale. Så skal man ikke selv skal bede om en samtale, hvilket i sagens natur kan være svært, hvis man har eksekutive udfordringer, herunder initieringsvanskeligheder. En kontaktperson kan som regel hjælpe med at danne overblik og struktur, prioritere hvad der er vigtigt og konkretisere noget af det, der på efterskolen kan forekomme abstrakt og uoverskueligt.

Der er også mulighed for at hjælp på ungdomsuddannelserne, i form af SPS-støtte. Her kan du få hjælp med de praktiske ting, samt kontakt til faglærere, hvis der er behov for, at der bliver taget særlige hensyn, støtte ved gruppearbejde, ekstra tid ved prøver etc.. Man kan ligeledes få tildelt en mentor, der med sin egen erfaring kan guide én i, hvad man skal prioritere og hvordan man skal tilrettelægge sit skolearbejde, så overgangen til det nye miljø og de nye krav kan blive lettere at håndtere og mindre belastende.

Er du forælder til en af disse unge, er det vigtigt, at du hjælper med at disse støtteforanstaltninger bliver sat i værk. Men selvfølgelig i dialog med den unge.

Læs evt. mere her.

At opleve nye store faglige krav samtidig med at man skal ”være på” socialt blandt mange nye bekendtskaber, er trættende for alle. Men måske særligt for de introverte unge, hvis personlighed ikke nødvendigvis passer perfekt til de implicitte forventninger om at være udadvendt, snakkesalig og hurtigt omstillingsparat. Jeg plejer at sige til de unge, at den første tid er de ekstrovertes fest og alle prøver at være udadvendte og imødekommende, uanset om det passer til dem eller ej. Derfor vil mange af de introverte heller ikke opdage hinanden her i starten af forløbet. Men fat mod! For de fleste vil det dyk, de oplever lige nu, være midlertidigt. Efterårsferien nærmer sig, og ofte ser man, at tingene snart falder mere på plads, når det nye og overvældende ikke længere fylder så meget. Det er vigtigt at tage en velfortjent pause i ferien, gøre noget godt for sig selv, tillade sig selv at søge roen og have tillid til, at det for de fleste nok skal falde på plads med tiden. Gradvis finder man sin plads i fællesskabet, man møder de mennesker, man føler sig tryg ved, og hverdagen bliver igen noget, man kan holde ud og endda trives i.

 Ps. billedet er af vores kat fra da vi lige havde fået hende. Helt nye omgivelser og nye ansigter, gjorde hende noget usikker - men nu er hun husets dronning.

Næste
Næste

Når normalitetsbegrebet strammes….